Supernatural

Har ikke været så god til at få set Supernatural her i denne sæson, men nu hvor alle mine andre serier ligger under for strejken, så er det den eneste, der er tilbage... Ved ikke lige hvorfor jeg har undgået Supernatural, for den har egentlig været god. Der er ikke alt for meget halløj med überdæmoner og døde fædre, og de har haft nogle gode ideer til ugens monster.

Den sidste afsnit jeg så var et vampyrafsnit, og dem har jeg et lidt blandet forhold til. Har siden jeg var helt lille været facineret af vampyrer, fordi de er så seje, men er ikke så vild med den meget seksuelle fremstilling af dem. Det sidste supernatural afsnit med vampyrer var ikke specielt sejt, så jeg var lidt tilbageholden over for det her. Men det var godt!

Der var denne her stakkels vampyr, der havde fået slået hele sin familie ihjel af en hunter og derfor var han i færd med at skabe en ny familie. Det foregik så ved, at han tog på natklub og gav unge lækre piger lidt af hans blod, under påskud af, at det var et nyt drug (hehe). Bagefter tog han dem så hjem til sig selv og opdragede dem til at blive gode vampyre.

Den første vampyr Sam og Dean fandt var faktisk Harmonie fra Buffy, lidt cool at hun holder sig til de bloddrikkene roller :-)

Men sideløbende med vampyrhistorien er der en af de andre huntere, der har set sig ond på Sam og mener at han er überond, så han er efter dem. Hunteren kommer så i kamp med vampyren, der skifter hunteren, så han pludselig er en mega vred, kæmpe stor vampyr, der gerne vil slå Sam ihjel! Drama for alle pengene :-)

Gone Baby Gone

Ben Afflecks film debut Gone Baby Gone er faktisk ret god. Der var en del snak om den over sommeren, fordi den ligger så tæt op af virkelighedes sag om den bristiske Madelaine. Der blev diskuteret om man helt skulle undlade at vise filmen, men nu er den så kommet i biograferne. Den britiske premiere er indtil videre blevet udskudt, og det er tvivlsomt om den kommer i biograferne i Madelaines hjemland.

Pigen i filmen har en slående lighed med Madelaine og hun bliver også kidnappet fra sit hjem, men derefter hører lighederne også op. Det er Casey Affleck (Ben Afflecks bror), der spiller den mandlige hovedrolle og det synes jeg han gør ret godt.

Filmen har et lidt mærkeligt tempo og det virker lidt som om, der er to små film blandet sammen i en. Historie er god, men til tider er den en lille smule søgt eller indviklet (kan ikke rigtig beslutte mig). Alligevel kan den klart anbefales.

Superbad

Har fået set Superbad. Den var faktisk forbløffende god og sjov!

Det er de samme, der har skrevet Knocked Up med Katherine Heigl, som jeg ikke synes specielt godt om, så jeg var derfor lidt forbeholden over for Superbad, men Michael Cera aka George-Michael Blunth fra Arrested Development var med, så jeg blev lidt nødt til det :-) Og jeg blev ikke skuffet.


Det er en slags moderne American Pie, hvor tre unge fyre skal hente sprut til deres sidste (og første) high school fest. De har alle tre et godt øje til hver sin pige, som de håber på at få gang i til festen, men det er ikke super nemt for unge under 21 at få alkohol i USA, så det bliver noget af en prøvelse. Der er gode skuespiller præstationer fra alle sider og jeg synes historien holder inde for de rammer, der er sat op. Den har en overraskende drejning og en sidehistorie, der er fantastisk.


Og Bill Hader og Seth Rogen er geniale som de seje betjente :-)

Survivor - season ending

Survivor endning, der var ikke mange overraskelser - Denise røg ud som nr 4, som forventet. Hun gjorde sit bedste til udfordringen, men hun blev nr to.

Slaget stod mellem Courtney og Todd, Amanda havde ikke en chance, det kom ret hurtigt frem da juryen skulle stille spørgsmål. Men Courtney havde en lille chance. Det blev så Todd der vandt på sin evne til strategisk tankegang og evnen til at skilne mellem venskaber og spil.

Det har været en lidt kedelig Survivor, fordi ingen af de sidste fire ville give deres plads op for at forbedre deres chancer. Kan godt forstå de andre, men Denise skulle have brugt sin hjerne lidt, og den sidste stump af respekt røg fra hende, da hun begyndte at samle sympati, ved at sige at hun havde et dårligt job og det var rigtig hårdt at være hende. Hun var også blevet fyret fra sit job efter at have været med i programmet, hvilket hun også lige skulle nævne på live tv.

Selvfølgelig er det sikkert rigtigt, at det er hårdt at være hende, men lad være med at bruge Survivor til at ændre det, det er ikke det spillet går ud på. Tv-stationen gav hende 50.000 dollars helt uden for nummer og hun så nærmest skuffet ud over, at det ikke var mere!

Men James vandt publikums-favorit præmie og han havde fortjent det. I det virkelige liv arbejder han som graver på en kirgegård og det lød heller ikke som om at hans liv var nogen dans på roser, men han brokkede sig ikke og var glad for at være med, det var nemlig for oplevelsen - ikke pengene - at han havde meldt sig.

Americas Next Top Model - season endning

Så sluttede Americas Next Top Model cycle 9 og Saleisha Stowers vandt.

Det var ikke den store overraskelse. Hun havde som den eneste af deltagerne modelerfaring, hun var den typiske glade covergril-type og hun var dygtig. Dommerne havde hele tiden syntes hun var sej og den pige der blev nummer to, virkede meget amatøragtig i forhold til Saleisha. Jeg synes det kunne have været skæggere, hvis Heather havde vundet, men sådan skulle det ikke være.

Har hørt rygter om at Twiggy ikke skal være dommer i næste cycle, så det bliver spændende at se, hvem de får i stedet for. Jeg sidder i hvert fald klar til næste rundet. Det er en perfekt flade-ud foran fjernsynet serie, og man kan sagtens lave andre ting, mens man ser den, eller falde i søvn, uden at miste for meget :-)

Serie-jul

Elsker at se mine serier i november, december hvor der er Thanksgiving- og juleafsnit. Ved godt det er amerikansk, men det er så hyggeligt.

Juleafsnittet i Beverly Hills 90210, hvor alle er så super overskudsagtige. Hvor der er okay at alle børnenes venner møder uanmeldt op til middag og den stakkels hjemløse mand godt må komme indenfor og spise med - og alle synes hans krigshistorier er så spændende (undtagen Jim, der er jaloux på den stakkels hjemløse mand, fordi han fik lov til at komme i krig og Jim ikke gjorde det).

Ved ikke om der rent faktisk findes mennesker, der har så meget overskud og bare smiler, når der pludselig er 7 mennesker mere til middag end man lige havde regnet med og der sidder en ukendt beskidt krigsveteran i ens fine stue? Jeg ville nok blive lidt stresset og være bange for at den hjemløse mand ville vise sig at være en psykotisk massemorder, der sørgede for at juleeventyret endte i et blodbad - men jeg ser også for meget fjernsyn :-)

Men i juleafsnittene i amerikanske serier, ender det altid med at det store hjerte vinder og alle får en dejlig jul - og det er da tryghed, der vil noget.

Så Ghost Whisperer i går, for jeg vidste at der ville være et rigtig juleafsnit. Jennifer ville aldrig svigte os i sådan en vigtig højtid. Og det var der også, en fin lille fortælling om spøgelset, der troede han var julemanden, og ville hjælpe en lille dreng med at få sin fars opmærksomhed her op til jul. Og drengen ønskede sig allermest at hans forældre fandt sammen igen, så hans far kunne blive glad igen. Hvor sukkersødt er det lige :-)

Den lille by hvor Melinda bor var pyntet efter alle kunstens regler (undre mig nogen gange over hvor stor byen er, for den virker lille, og det ser ikke ud som om, der er ret mange butiker, men hele pladsen var fyldt med juletræ og julemænd og kunstigt sne - det må da være dyrt, hvis der kun er nogle få butikker?). Jeg kan lige forestille mig Jennifer Love mentalt pynte byen op efter sin egen forestilling om den perfekte jul.

Sideløbende med at Melinda skulle hjælpe julemanden med at få løst sin binding til jorden, skulle hun også holde den helt store julefest for alle sine venner, og havde svært ved at nå det hele. Til sidst blev hun nødt til at aflyse sin julefest, for at få hjulpet sit spøgelse og hun var rigtig ked af, at hun ikke kunne opretholde sin egen juletradition. Men så hjalp Jim og overraskede hende ved at have arrangeret hele julefesten i hendes butik, så hun kunne gå lige over til festen og møde alle sine kæreste venner, efter hun havde sagt farvel til spørgelset. (Her skal I forestille jer et kor af glade julesangere synge).

Edinburgh / Dublin

Så er vi sikkert hjemme igen efter en perfekt halv uge i det britiske og irske. Jeg fik ordnet alle julegaver plus fik købt et par seje vandresko til mig selv :-) Er meget glad for, at jeg købte dem som det første på turen, for vi fik gået rigtig meget.


Det er et par Berghaus hikingsko med GORE-TEX® teknologi. Det lyder smart, og det er det også. Jeg tog dem på med det samme og har næsten ikke haft dem af siden - og jeg har ingen vabler eller andre bivirkninger, selv efter 8-10 timers vandren hver dag i tre dage. Det er da meget god reklame :-)

Men der blev også købt gaver til den skotske del af familien, til min egen familie og en fødselsdagsgave til min veninde, der har fødselsdag lige efter jul. Bortset fra at alle de gaver, der skulle frem og tilbage mellem landene, gav lidt ekstra tjek i lufthavnen (hvor et stearinlys ligner væske og en dåse med cacaopulver åbenbart er så tæt på en bombe, som noget kan være), så var det dejligt, at vi slap for forsendelse. Det var også nemmere at finde på gaver til den skotske familie, når vi var sammen med dem, i stedet for at skulle sidde foran nettet i sidste øjeblik og gætte...

Vi havde en dejlig dag fredag, hvor vi legede turister, først på Princes Street og dernæst på the Royal Mile, hvor vi købte hjemmelavet fudge, som vi spiste på vej ned til parlementet. Her satte vi vores julegaveposer i en opbevaringsboks, efter en hurtig (hehe) tur i Holyrood giftshop og parlements giftshoppen. Herefter pakkede vi os godt ind i vores nyindkøbte buffs og kravlede op på toppen af Arthurs Seat.


Bagefter gik vi op til Edinburg Castle og nød udsigten over byen fra den anden siden. Hvis der er nogen, der ikke lige har haft fornøjelsen af at besøge Edinburgh, kan jeg kun anbefale det. Fantastisk shopping, søde mennesker, smuk smuk by og 1000 ting at se.

Vi tog afsted til Dublin lørdag morgen (afsted fra lejligheden kl 4.30!) og var fremme i lufthavnen ved Dublin lidt i 11. Der var gratis transport til vores hotel, som lå i Ballymun, en bydel der i følge hotellet skulle ligge 4 kilometer uden for Dublin. Så for at opleve byen gradvis, valgte vi at gå. 4 kilometer var så lige lidt lavt sat, for det tog os 2 timer at komme frem til centrum, men turen var spændende. Ballymun var et meget særpræget kvarter med store tomme lejlighedskomplekser og meget unge kvinder med en masse små børn og store sække med kartofler :-)

Selve Dublin var en fin by og man kunne virkelig mærke, at det var en universitets by, der værdsatte viden og biblioteker. Kan ikke kom i tanke om en by, der lægger så meget vægt på deres biblioteker, så det var lidt skægt :-) Vi var inde og se the book of Kells, og så lidt af en universitets rugby kamp.

Ellers var det den store juleshopping dag i Dublin, så byen var fyldt med turister og indfødte, der alle sammen skulle købe julegaver. Heldigvis havde vi købt alle vores gaver på det tidspunkt, så vi kunne undgå mylderet og gå af de mindre veje i stedet for.

Alt i alt var Dublin en rigtig fin by, men jeg vil nok umiddelbart foretrække Edinburgh, hvis jeg skulle vælge mellem en tur til én af byerne...

30 Days of Night

Jeg har ikke læst tegneserien, vidste kun at den eksisterede og af en eller anden grund havde jeg forventet, at det var en zombie film, så jeg skulle lige omstille mig...


Men det er da klart, at det var en vampyrfilm. Den foregår i Alaska og starter den dag deres 30 dage lange vinternat begynder. Vampyrerne har sendt deres budbringer i menneskeform afsted for at gøre klar til, når de kommer. Så da natten starter er der ingen mobilforbindelse, ingen strøm, ingen mulighed for kontakt til omverden, selv slædehundene er blevet myrdet...



Vampyrene er lede, dyreligende skabninger, der mest af alt er inspireret af Nosferatu fra den første filmatisering af Bram Stokers Dracula. De er ikke sympatiske på nogen måde og de få mennesker, der ikke er blev flået fra deres hjem og ædt, må kæmpe med alle midler for at komme igennem natten, uden at blive opdaget eller miste forstanden i det skræmmende mørke.


Så den holder og jeg skal muligvis kigge nærmere på tegneserien.

Survivor

Så er der fire personer tilbage på øen. I går røg Peih-Gee, desværre, syntes hun var ret sej og hun var den af dem, der havde klaret sig bedst på øen.

De fire der er tilbage er: Todd, Amanda, Courtney og Denise. Todd, Amanda og Courtney er en ret fasttømret gruppe, Denise er the odd-man-out, men det er ligesom hun ikke rigtig vil erkende det. Hun har indtil flere gang kunne vende situationen, så hun i det mindste ville få en trejde plads, og hermed en plads foran juryen, i stedet for at bliver stemt ud, som den fjerde sidste og få absolut ingenting, andet end æren af at følge de andre til tops. Men hver gang har hun trukket sig og er blevet sammen med sine "venner". Så nu fortjener hun at ryge.

Min favorit i denne omgang har været Frosti. Kan godt lide dem, der er seje og er gode til opgaverne. Hvis det var mig, der skulle bestemme skulle de to finaliser være Frosti og Peih-Gee.


Gode nyheder:
Survivor 16, an "All Stars" version currently in production, will make its debut Thursday, February 7 at 8 PM ET/PT in most viewing areas.

Den skal jeg læse!

Mine Satellite Sisters anbefaler:

Identical Strangers: A Memoir of Twins Separated and Reunited. Elyse Schein always knew she was adopted, but it wasn’t until her mid-thirties that she contacted the agency and by chance found out that she had an identical twin sister living just minutes away! The case worker at the agency also informed them that the reason for the separation of the twin infants-now illegal-was a secret study on nature vs. nurture conceived in the 1960s!

Det er da vildt!

We're stuck!

Vi er ved at genneføre Hunter The Reckoning på X-boxen. Vi har været igang længe, vi snakker år. Vi har spillet andre spil ind imellem, men er hver gang vendt tilbage for at få slutningen med.


Det startede fint og det er et godt, uhyggeligt og selskabligt spil, men bamsen overmandende os, til sidst blev det for meget og så tog vi en pause. Vi har gennemført Baldurs Gate I og II, og det seje Obscure, hvor to'eren nu er på vej, men det nagede os, at vi ikke var færdige med Hunter The Reckoning, vi har endda gennemført Hunter II. Så vi startede igen, og denne her gang gik det godt, vi var seje og det gled på skinner. Indtil vi mødte den mærkelige mand med gage om hovedet og en elektrisk stol bag sig - ham kan vi bare ikke slå ihjel!

Det gør nu ikke så meget, for der er ikke ret mange spil til Xboxen, hvor man kan spille to som man kan her, og vi har ikke rigtig noget spil, vi skal i gang med, når vi er færdige med Hunter. Så vi nyder vores mand med stol lidt endnu - og når vi bliver alt for frustrede, spiller vi lidt Burnout Revenge :-)

Americas Next Top Model

Ja, jeg er blevet hooked igen :-) Denne her gang er der fire piger tilbage, to meget lyshårede og to af afrikansk afstamning. Min favorit var Heather (fik lige set hvem der vinder det hele, da jeg skulle slå hendes navn op...), der havde en mild form for autisme og var ret skæg at se sammen med de andre. Hun klarede sig rigtig godt langt hen ad vejen, hendes største problemer var at finde vej og lære linjer til reklamefilm, og så var hun ret duknakket, når der ikke lige blev taget billeder af hende. Desværre røg hun ud efter hun fór godt og grundigt vild på vej til go-sees...


Men det jeg egentlig ville dele med jer (alle mine læsere, hehe), var en artikel om Nigel Barker noted fashion photographer. En skarp fan af programmet har fundet ud af, at Nigel slet ikke er berømt, hans kone er bare bedste venner med Tyra! Så alle de billeder han har taget af Tyra, er sikkert tage til kones sidste fødselsdagsfest, de har i hvert fald aldrig været i nogen berømte blade eller andre steder, hvor folk kunne se dem :-) Det kan betale sig at kende de rigtig mennesker...

The Amazing Race

Nu er der ved at komme gang i the Amazing Race. I går røg mit favorit par ud, søskendeparret Azaria og Hendekea.

Det var en enkelt lille fejltagelse, hvor de forlod køen i lufthavnen for at forsøge at få bedre billetter, der gjorde at de missede flyet og kom for langt bagud til, at de kunne indhente de andre. Super ærgeligt da de virkelig var et af de stærke hold.

Så nu hænger vi i stedet på Jennifer og Nathan (parret øverst i midten). De forsøger med al magt at self destructe, men det lykkes ikke rigtig. Denne gang skulle de tælle planker i et plankeværk, hvor hun hurtigt fejer ham af vejen og siger at hun er fantastisk til at tælle! Da hun så har forsøgt sig et par gange uden held, får han også lov til at prøve. Men lige så snart han er startet, afbryder hun ham for at sige, at han ikke må forstyrre hende. Så afbryder hun ham igen fordi hun skal forbi ham, og sådan bliver hun ved, indtil han er ved at sprænge i luften. Det skægge er at programmet får det til at lyde, som om det er ham, der er problemet, men han er bare stille og rolig, mens hun er hystrerisk og alt for kontrollerende. Godt det ikke er mig, der er på hendes hold! :-)

Men nu hvor Azaria og Hendekea er røget ud, tror jeg at Rachel og TK vinder (parret nederst til højre). De er lige begyndt at date, men passer super godt til hinanden, og er så søde sammen :-) De er også ret seje og er gode til at tage det roligt i pressede situationer, noget det er livsvigtigt i the Amazing Race. Men når det så er sagt, så ryger de nok ud næste gang, for hver gang jeg har fundet mig et favorithold, så skal jeg ikke mere end tænke det, før de ryger ud (se bare på Azaria og Hendekea)...

Ikke mere Satellite Sisters :(

Havde godt lagt mærke til, at det har været lidt småt med nye shows, men de har før kørt reruns, når de har haft ferie osv, så det var først da det havde varet godt en måned, jeg begyndte at blive bekymret. Så slog jeg søstrene op på Wikipedia og fandt ud af, at den radiostation der kørte dem, har smidt dem off the air :(

Det virker lidt som om de prøver at køre det videre selv over nettet via blogs, så det kan man jo håbe på lykkes. Synes de er så hyggelige, så det er rigtig ærgeligt.

Hollywood strejker stadig

Har lige været inde og tjekke tingenes tilstand på nettet. Håber jo på at de involverede parter snart finder en løsning, så vi andre ikke kommer til at lide alvorlig fjernsyns-nød, men det lader ikke til, at der er nogen fremskridt.

"After a three-week period of no negotiations between the parties, talks resumed on November 26, 2007 at an undisclosed location. On December 7, the AMPTP walked away from the table, ending talks for the time being.

The last such strike in 1988, which lasted 22 weeks, cost the American entertainment industry an estimated 500 million dollars."
(Wikipedia)

Nye blogs

Har fundet to nye blogs, som jeg synes er lidt skægge af følge med i.

Den ene er Wil Wheatons blog, ham der spillede unge Wesley Crusher i Star Trek Next Generation. Ved godt at han ikke var så populær den gang, men jeg synes nu har var ret sej :-) Nu skriver han bøger, deltager i conventions og passer sin familie. Og så skriver han om gadget, spil og andet nørd-relateret på sin blog.


Den anden blog tilhører Zach Braff, der spiller JD i Scrubs. Det virker som om han har lidt den samme form for humor, som sin karakter i serien, og så skriver han lidt om de film han er med i, dem han instruerer og hvad der ellers kunne være interessant. Han skriver ikke så tit, men tror jeg skal følge med alligevel :-)

Pizza på amerikansk ;-)

Ny mp3-afspiller og svær Stephen King

Den mp3-afspiller jeg fik gennem 23-ting døde en meget pludselig død, og det gik op for mig hvor hårdt det er at cykle 22 km hver dag uden lyd.

Så først lånte jeg min svigerfars mp3-afspiller, en tidlig model af Creative. Den var gået lidt i stykker, så der skulle en elastik omkring den for at batteridækslet ikke røg af. Jeg havde også købt mig en "lille" dims, der gjorde mig i stand til at bruge høretelefonerne fra den gamle afspiller, der havde et mindre stik, på den "nye" afspiller. Så jeg havde hvad der mest af alt lignede en lille hjemmelavet bombe i lommen, når jeg cyklede (og i flyvet til USA...). Nu er det vigtigst i verden jo ikke at være smart, men nogen gange kan det være ret rart :-)


Så jeg var så heldig, at jeg fik en helt ny fin Creative mp3-afspiller af min søde mand, der kan spille video og radio udover de helt almindelige mp3-filer. Det lykkedes mig at få den til at snakke med vores Ubuntu styresystem, jeg fik lagt en lydbog på (noget der ikke har været plads til på nogen af mine tidligere mp3-afspillere) og så satte jeg mig op på cyklen og lyttede der ud af.

Min lydbog, "the Black House" af Stehpen King, er ikke det helt vildt svære litterære værk, så jeg synes det var lidt underligt, at jeg faktisk ikke rigtig kunne følge med i historien. Overvejede først om det var fordi jeg simpelthen blev for distraheret af trafikken, men så meget trafik er der altså ikke. Så overvejede jeg om det var en eller anden spændende ny fortælleteknik King havde gang i, som simpelthen var for svær til mig, men har alligevel ikke før været ude for, at jeg ikke kunne forstå en bog, slet ikke en Stephen King.

- Og endelig gik det op for mig, hvad det var der var galt, det var ikke mig men mp3-afspilleren, den shufflede! Jeg havde hørt første bid, lidt i midten, lidt mere af starten og så videre. Og så kan man jo godt forstå, at historien var lidt svær at følge med i :-)

Så nu, hvor den ikke shuffler mere, cykler jeg glad afsted igen :-)

Blackwater...

Det er denne her films skyld, at vi aldrig kom ud og sejle i kano på the Everglades. Vi havde aftalt, at vi skulle sejle i det her seje sump-område, fylde med alligatorer og andre hyggelige dyr og vi havde snakket om, at det kunne være skægt at prøve at sove i telt på en af de opstillede platforme i området.

Men så en aften i teltet i Bahia Honda, med havets brusen og den fine stjernehimmel over os, besluttede vi os for, at vi skulle se Blackwater, en film baseret på en sand historie. En historie om et par i 30'erne (det er os) og pigen i parrets søster (hans søster var med på turen), der skal ud og sejle i lille båd i et sumpområde (godt nok i Australien). Ingen ved at de skal ud på turen, det er ikke den rigtig guide de får med og det hele er lidt skummelt, selv om de alle sammen er glade og sejler der ud af.

Vil ikke give for meget af handlingen væk, men det er noget med en gigantisk krokodille og der er ikke så mange, der kommer hjem igen, som der var da, de tog afsted. Meget skræmmende og filmet, som kun australierne kan gøre det. Sådan en god blanding af hverdag og den der fornemmelse af, at der bare ikke er andre mennesker nogen steder - ever! Kan sammenlignes lidt med Wolf Creek, det er meget den samme stemning, bare med en krokodille i stedet for en gal truckfører...

Edinburgh

Så en udsendelse om Edinburgh i går fra History Channel, der handlede om byen under byen.


Har været nede og se Mary King's Close, men vidste ikke at der var mere. Kort fortalt er Edinburgh bygget på en gammel vulkan med slottet på toppen og resten af byen ned langs kanten.


I de gode gamle dage var der en stor mur hele vejen rundt om byen, der beskyttede byen mod fjender, og det var åbenbart ikke specielt sjovt at bo uden for muren, så de fik hurtige pladsmangel. De begyndte derfor at bygge til i højden og som årene gik kom nederste del af ejendommene til at ligge under gadeplan og endte med helt at blive glemt. Nu ligger der så en hel by gemt under the Royal Mile (byens hovedgade), der er to, tre, nogen steder fire etager høj under gadeniveau. Man kan i dag gå rundt i den underjordiske by via indgangen ved Mary King's Close og forestille sig hvordan det har været at leve den gang :-)


Men de byggede også på et tidspunkt broer med fine buer (det var vist efter, at det var blevet okay at bo uden for bymuren). Efterhånden som tiden gik blev der bygget forretninger på broerne, for det var jo her at folk gik, og derfor her man kunne tjene penge. Efter forretningerne kom der etageejendomme, som langsomt slugte broerne, men der var stadig folk, der boede under broerne, igen i en by under byen. Det var her de fattige og de kriminelle boede og det skulle have været så skummelt, at ikke engang politiet turde komme der. De blev ved med at bo der, indtil der var for meget fugt, der trængte ned gennem brostrukturen, og på den måde gjorde det umuligt at opholde sig der.

Man kan stadig se en af buerne, der går over en vej, så skal man bare prøve at forestille sig at den fortsætter igennem hele rækken af huse, der omkredser brobuen.


Der skulle også være en ret fantastisk underjordisk lejlighed i en by lidt uden for Edinburgh. Lejligheden er skrabet ud af en klippe, med syv rum og tre udgange. Der ligger en helt by oven over den og hele lejligheden er blevet hakket ud med bænke, borde og rum ud i et. Den ene udgang er blokeret og ikke kan åbnes, da vejen oven over så vil bryde sammen, men kloge hoveder mener, at den fører hen til den nærliggende kirke, som man mener tempelridderne i sin tid byggede. Der spekuleres derfor i om den hellige gral måske er gemt et sted i den underjordiske lejlighed (noget af det de ikke har kunne grave ud)!

Det var en rigtig god udsendelse, selv om fortælleren, der gik rundt i Edinburgh og snakkede med kloge hoveder, var en anelse irriterende... Men jeg skal snart der over igen og den by bliver bare mere og mere fascinerende - glæder mig :-)

Miami, Bahamas, Everglades og Florida Keys

Lige et par billeder fra vores ferie :-)

South Beach, Miami


Rose Island, Bahamas


En gator i The glades


Vores fine telt


... og udsigten fra telten :-)


Pelikan og kæmpe fisk i Key West, Florida


Og en gravsten fra kirkegården i Key West ;-)

Til trods

Jeg er heldigvis lidt bagud efter 14 dage i Florida/ Bahamas, så selv om de strejker, har jeg stadig tv tilbage :-)

Vi fik set første afsnit af The Amazing Race på hotellet i South Beach, Miami. Og vi fik set et afsnit Survivor i teltet med lyden af havets brusen i baggrunden og den flotteste stjernehimmel over os, på stranden ved Bahia Honda, Florida Keys. Det er da at kombinere gode ting :-)

Mit nyeste skud på serie-stammen er Samantha Who? med Christina Applegate i hovedrollen.


Den er over i den lette ende, men er helt perfekt til bare at flade ud på sofaen til. Samantha har været i en ulykke, hvor hun efterfølgende har fået hukommelsestab, og nu skal hun så prøve at få sit liv til at fungere igen. Hun finder hurtigt ud af, at hun ikke var en særlig rar person i sit gamle liv og serien går så ud på, at hun skal overbevise alle om, at hun er en ny forbedret udgave. Har set de første 8 afsnit og hænger stadig på, så det er da et godt tegn :-)

Hollywood on strike!

Hollywood strejker stadig og det kan mærkes på tv'et. Se hvornår der ikke kommer flere afsnit af din yndlingsserie.

Efter tre ugers stilhed er the Writers Guild og producenterne begyndt forhandlinger den 26.11, men de er stadig ikke blevet enige om et forlig.

Der er stadig noget at se, men meget snart begynder det at kunne mærkes og flere serier får vi måske ikke slutningen på, fordi der ikke er sendetid til dem, når de begynder at blive indspillet igen. Der er tale om at season ending af Srubs måske udkommer enten på dvd eller bliver sendt på nettet, så fans stadig kan få slutningen med.

Flere af skuespillerne i de ramte serier har været ude på sympati-strejker, blandt andet stjernerne fra Grey' Anatomy og Ugly Betty. Forhåbentlig hjælper det, for det er hårde tider at være fjernsyns-seer i!