
Så denne her lille filmperle for et par dage siden. Den har Ryan Gosling i hovedrollen, som en lidt social akavet mand, der bor i sin brors garage. Lars passer sit job men holder sig ellers for sig selv. Han er en lille smule forelsket i sin brors kone, og måske lige så meget i brorens liv generelt. Da konen hele tiden forsøger at få ham til at være en del af familien og nærmest tvinger ham til at deltage i måltider (på en sød måde), slår det en lille smule klik for ham og han finder en sød kæreste over nettet - hun taler ikke rigtig engelsk, sidder i kørestol og er meget stille, for det meste hvisker hun kun Lars i øret (det er hende på billedet nedenunder...).

Specielt hans bror har svært ved at tackle at Lars har en Real Girl som kæreste, men med hjælp fra konen, får de hele den lille by de bor i, til at spille med på ideen. De får Lars overtalt til, at det nok ville være bedst at få kæresten til lægen. Her finder lægen ud af, at kæresten lider af en sjælden sygdom (meget lavt blodtryk) og bliver nødt til at komme til tjek hver uge. Mens de så venter på at behandlingen virker er der tid til at lægen og Lars kan snakke sammen og uden Lars opdager det hjælper hun ham med at bearbejde sin illusion.
Det er en virkelig sød og anderledes film der har det hele - helt klart værd at se :-)